Kort beskrivelse af LiveRec
LiveRec er en virksomhed der dokumenterer livekoncerter med musik og video optagelser. Dette foregår både on location samt i vores eget studie “SessionLAB”. Disse optagelser kan efterfølgende sælges som albums eller enkelt numre, oploades til remix eller gøres tilgængelig som stream på diverse sociale websites via gratis embed muligheder som f.eks. Youtube, Flicker, Vimeo, LiveStream, Soundcloud, Bandcamp, Gogoyoko, facebook og twitter stiller til rådighed.
Præsentation af personerne bag LiveRec og vores kompetencer
Mik Neumann: Live miks, optagelse, miks, mastering og upload.
Jens Walther: Live miks, optagelse, miks, mastering og upload.
August Engkilde: Websiteprogrammering, miks, mastering, video og upload.
Både Mik og Jens er lydteknikere med stor erfaring både i live og studie teknik. De bliver allerede brugt i mange sammenhænge, har et rigtig godt netværk i miljøet og er begge fast tilknyttet Jazzhus Montmartre og diverse festivaler som lydteknikere. Endvidere driver de henholdsvis Dublab Production og HotHut Recording der deler faciliteter i deres fælles lydstudie i København, læs mere her: hothut – dublab
August er erfaren video, miks og mastering tekniker, og han har et godt netværk blandt genreorganisationer, festivaler og klubber, og har bl.a. været næstformand i genreorganisationen JazzDanmark. læs mere her: August Engkilde.
Idé og baggrund for LiveRec’s postkort system.
Efter en god live koncert er publikum opstemt, inspireret og typisk klar til at købe musik med den kunstner eller det band, de lige har oplevet. Dette ses allerede ved merchandise og salg efter koncerter.
Men hvad med den koncert, de lige har hørt; er de ikke også interesseret i at købe en optagelse af denne, hvis det kunne lade sig gøre? Så den kan genopleves og koncerten kan deles derhjemme med venner og familie?
Vi tror, der er en stor interesse herfor og mener, at et system, der muliggører køb af friske live koncertoptagelser vil være relevant og derfor også en oplagt forretnings-model.
Da der her er tale om en musikoplevelse, der først downloades et par dage efter koncerten, mener vi, at det vil være en god idé at involvere et fysisk “symbol” produkt, der kan købes impulsivt af publikum lige efter koncerten. Dette produkt forestiller vi os kan være et postkort, der koster f.eks. 50 kr. Postkortet indeholder en download kode, som giver kunden adgang til efterfølgende at downloade live koncerten på en specifik internet adresse, hvor den vil være tilgængeligt senest 48 timer efter koncerten.
De eventuelt resterende postkort kan bandet evt efterfølgende sælge som en del af sin merchandise pakke som “tidligere” live koncerter. Live koncerten vil også kunne købes ved blot at gå til kunstnerens webpage og købe koncerten som et almindeligt download.
I projektet dækkes også kunstneren/kunstnernes egne behov for evt at genopleve koncerten og arkivere og domumentere kunsterisk aktivitet, med både video og lyd i høj kvalitet. I den forindelse kan kunstnerne også tilgodese eventuelle samarbejdspartnere.
Sådan fungerer postkort systemet:
Når publikum efter en koncert køber et postkort med en kuponkode, for f.eks. 50 kr., oplyses det på kortet, at koncerten med denne kuponkode kan downloades fra et weblink (bandcamp eller gogyoko), senest 48 timer efter koncerten. De 48 timer er nødvendige for at LiveRec har tid til at mikse musikken ordentligt i studiet.
Endvidere kan alle efterfølgende via kunstnerens bandcamp eller gogoyoko site, eller “embedded players” (direkte oversat: “indlejrede”, henviser til den internetteknik hvormed man kan afvikle fx en musikfil fra sit eget site uden at filen fysisk flyttes til ens egen server. Dette beskrives med et fast udtryk som “embedded”) købe musikken som download.
De postkort der bliver tilbage efter koncerten, kan også bruges ved andre koncerter, hvis publikum skulle være interesserede i også at købe tidligere koncerter.